Et gæstebesøg der næsten gik galt: Hannes første optagedag i studiet
En kursists første gæstekoordinering fra første opkald til modtagelsen i studiet, og hvad hun ændrede, da briefingen ikke holdt, som hun havde planlagt den.
5 min. læsning
Hanne kommer med en gæsteliste og få nerver
Hanne begyndte på kurset i begyndelsen af efteråret. Hun arbejder til daglig med planlægning i en kommunal forvaltning og havde aldrig stået i et studie. Hendes mål var enkelt: hun ville kunne tage ansvaret for gæsterne i en øvelsesproduktion, så værten kunne koncentrere sig om samtalen.
Til første øvelse fik hun tildelt tre gæster, spillet af andre kursister, og en rundown, hvor hver gæst havde en bestemt plads og en tid. Hun mødte op med en pæn liste over navne, telefonnumre og emner, og hun var tydeligvis godt forberedt på papiret.
Det, hun ikke havde forberedt, var rækkefølgen af det, der sker, før en gæst sidder i stolen. Hun vidste, hvad gæsterne skulle tale om, men ikke hvornår de skulle ankomme, hvem der tog imod dem, eller hvor de skulle vente. Det var præcis den slags huller, øvelsen er bygget til at afsløre.
Første opkald: hvad en gæst faktisk har brug for at vide
Hanne ringede til sin første gæst dagen før optagelsen. Samtalen var venlig, men den handlede mest om emnet. Gæsten spurgte bagefter, om hun skulle tage noget bestemt tøj på, om hun måtte parkere ved bygningen, og hvor længe hun skulle regne med at blive.
Det er de spørgsmål, vi bruger tid på i undervisningen. En gæst, der er nervøs for de praktiske ting, kan ikke bruge energi på at tænke over, hvad hun vil sige. Derfor øver vi et kort førsteopkald med faste punkter, som man kan gå igennem uden at lyde som en tjekliste.
Hanne skrev punkterne ned efter øvelsen og ringede tilbage til gæsten samme aften. Hun fik svaret på det hele på under fem minutter, og gæsten sagde, at hun nu mest glædede sig.
- Hvornår og hvor gæsten skal møde op, og hvem hun spørger efter
- Hvor lang tid besøget varer, fra ankomst til afgang
- Hvad der er praktisk: parkering, garderobe, vand
- Hvilke emner samtalen kommer omkring, uden at fastlægge svarene
Modtagelsen: de ti minutter før lyset tændes
På optagedagen kom to af de tre gæster til tiden. Hanne tog imod dem ved indgangen, viste dem hen til et venteområde og sørgede for, at de fik noget at drikke. Det gik fint, indtil den tredje gæst ankom tidligere end aftalt, midt i en opsætning, hvor hun ikke kunne forlade gulvet.
Her opstod problemet. Ingen havde aftalt, hvem der tog over, når koordinatoren er bundet. Gæsten stod alene i en gang og fandt til sidst selv ind i studiet, mens kameraerne blev stillet op.
I den efterfølgende gennemgang pegede vi på, at modtagelsen er en funktion, ikke en person. Man skal vide, hvem der dækker, hvis man selv bliver optaget, og den aftale skal laves før dagen, ikke undervejs.
Briefingen i studiet og det, der ændrede sig
Camilla Brandt, der skriver dette, var med på gulvet og talte med Hanne, så snart optagelsen var overstået. Briefingen af gæsterne havde været for lang. Hanne havde forklaret hele rundownen, hvilket gjorde gæsterne usikre på, hvad der egentlig var vigtigt for dem.
Vi blev enige om en kortere form: gæsten skal kende sin egen plads i programmet, hvornår hun kommer på, hvad værten åbner med, og hvordan hun får at vide, at tiden er ved at løbe ud. Resten kan hun roligt overlade til holdet.
Næste gang prøvede Hanne den korte briefing, og forskellen var tydelig. Gæsterne sad mere afslappet, og værten sagde bagefter, at samtalerne føltes mere naturlige, fordi ingen sad og huskede en lang instruktion.
- Fortæl gæsten, hvornår hun er på, og hvad den første replik er
- Aftal et tegn eller en måde at give besked om tiden på
- Hold briefingen under få minutter og tal i korte sætninger
Efter optagelsen: afskeden tæller også
Mange glemmer den sidste del. Når kameraerne slukkes, er gæsten ofte både lettet og træt, og det er et øjeblik, hvor hun gerne vil have et par ord om, hvordan det gik. Hanne havde ikke planlagt det, og de to første gæster gik uden at blive fulgt ud.
Ved næste øvelse indførte hun en fast afslutning: tak, en kort bemærkning om, hvad der fungerede, og besked om, hvad der sker med optagelsen bagefter. Det tog højst to minutter og gjorde, at gæsterne forlod studiet med en god fornemmelse.
Vi øver også at skrive en kort tak til gæsten, så kontakten ikke ender brat. Det handler ikke om pynt, men om at gøre det nemt at sige ja, næste gang nogen i holdet skal spørge den samme person.
Hvad Hanne tog med sig
Efter tre øvelser havde Hanne en egen arbejdsgang, som hun kunne forklare til andre på holdet. Hun begyndte med et kort førsteopkald, lavede en plan for modtagelsen med en afløser, holdt briefingen kort og sluttede med en fast afsked. Hver del var lille, men sammen fjernede de det meste af uroen.
Det er værd at sige, at hun ikke blev en anden af den grund. Hun var stadig den grundige planlægger fra forvaltningen, men hun havde lært at flytte sin grundighed fra papiret til mødet med mennesker.
Kurset lover ikke et bestemt resultat, men det giver dig en plads, hvor du kan fejle på prøve og rette det, før det betyder noget. Hannes første optagedag viste præcis det.
Hannes erfaring er ikke usædvanlig. De fleste, der koordinerer gæster for første gang, har styr på emnerne, men mangler rækkefølgen omkring dem. Når du ved, hvem der tager imod, hvad gæsten skal vide, og hvordan afskeden foregår, bliver resten af optagelsen lettere for alle på gulvet. Det er det, vi øver i Gæstekoordinering, og det kan du træne, uanset hvor du starter fra.
Kontakt os
Skriv til os: [email protected]