Fem fejl i multikamera-øvelsen og hvordan du undgår dem

Den hyppigste fejl ser jeg allerede før første optagelse. Tre kameraer står i studiet, men ingen har fået besked på, hvad de skal dække. Resultatet er, at alle tre indstiller sig på den samme vært i den samme størrelse, og billedskiftet bliver til en skiften mellem næsten ens billeder.

Når vi øver multikamera-arbejdsgang, giver vi derfor hvert kamera en fast rolle på papiret: ét totalbillede, ét tæt på værten og ét, der følger gæsten. Rollerne skrives ind i rundownen ved siden af hvert indslag, så kameraføreren kan læse, hvad der forventes, uden at spørge midt i optagelsen.

En rolle er ikke en spændetrøje. Hvis gæsten læner sig frem og siger noget uventet, må kameraføreren gerne følge med. Men udgangspunktet skal være aftalt, ellers ved ingen, hvem der kan bruges til næste billede.

• Giv hvert kamera en rolle pr. indslag
• Skriv rollerne ind i rundownen
• Aftal, hvornår man må afvige fra planen

Nye deltagere skifter ofte billede, fordi de kan, ikke fordi indslaget kalder på det. Man klipper væk midt i en sætning, eller man bliver hængende på værten, mens gæsten allerede er i gang med svaret. Begge dele virker uroligt for den, der ser med.

En brugbar tommelfingerregel er at skifte på tankepauser og ved afsluttede sætninger. Lyt efter, hvornår en person trækker vejret, og lad billedskiftet følge den naturlige rytme i samtalen. Det kræver, at den, der sidder ved mixeren, hører efter og ikke kun kigger på monitorerne.

I øvelserne lader vi derfor deltagerne skifte plads efter hvert indslag. Den, der har siddet ved mixeren, får hurtigt øje på, hvor svært det er at ramme tidspunktet, og bliver mere tålmodig, når han eller hun selv står foran kameraet bagefter.

• Skift på sætningsslut, ikke midt i en sætning
• Lyt efter vejrtrækning og pauser
• Byt roller, så alle prøver mixeren

Mange bruger al opmærksomhed på billedet og opdager først lyden, når optagelsen skal afspilles. Så høres vært og gæst med forskellig styrke, en mikrofon rasler mod en jakke, og musikken overdøver første sætning i næste indslag.

Lyden skal have sin egen person i kontrolrummet, også i en lille øvelsesproduktion. Den person tjekker mikrofonerne før start, sætter niveauet på hver deltager og holder øje med, at ingen mikrofon er åben uden grund. En kort lydprøve med alle ved deres pladser sparer mere tid, end den koster.

Husk også at aftale, hvem der siger til, hvis noget lyder forkert. Hvis lydteknikeren ikke tør afbryde, bliver fejlen stående til sidste indslag, og så er hele optagelsen sværere at bruge.

• Udpeg en fast lydansvarlig
• Lav lydprøve med alle på plads
• Aftal, hvem der må råbe stop

Når kontrolrummet siger noget, skal gulvet forstå det, og omvendt. Alligevel ser jeg ofte, at instruktionerne er løse: 'tag lidt mere til venstre' uden at nogen ved, om det er set fra kameraet eller fra værten. En enkelt uklar sætning kan koste et helt indslag.

Vi træner derfor faste udtryk, som alle bruger på samme måde. Kameranummer først, så handlingen: 'kamera to, stram ind.' Svaret er kort og bekræfter, at beskeden er forstået. Det lyder måske stift de første gange, men efter et par øvelser går det af sig selv.

Det hjælper også at begrænse, hvem der taler. Hvis producer, billedmixer og lydtekniker alle råber samtidig, mister kameraføreren overblikket. Aftal, at producerens besked går først, og at de andre venter, til der er luft.

• Kameranummer først, så handling
• Kort bekræftelse fra modtageren
• Én stemme ad gangen i headsettet

Det er fristende at stoppe og rette, hver gang noget går galt. Men i et rigtigt studie kører optagelsen videre, og derfor skal du også prøve at komme igennem et helt forløb, selv når der sker fejl. Det er her, du lærer at rette undervejs i stedet for at gå i stå.

Vi lægger derfor mindst én gennemkørsel ind uden stop. Bagefter gennemgår vi, hvad der skete, og hver deltager får lov at sige, hvad han eller hun ville gøre anderledes. Ofte peger flere på den samme årsag, og så er den let at rette.

Efter gennemkørslen skriver vi tre punkter ned til næste gang. Ikke ti. Tre punkter er nok til, at deltagerne husker dem, og at næste øvelse faktisk bliver bedre end den forrige.

• Kør hele forløbet uden at stoppe
• Gennemgå bagefter, ikke undervejs
• Skriv højst tre rettelser til næste gang

Tag fejlene med dig som en kort tjekliste, før du går ind i studiet: roller på kameraerne, aftalt billedskift, lydprøve, faste udtryk i headsettet og en gennemkørsel uden stop. Hænger du listen op ved mixeren, bliver den en vane og ikke en teori.

Du behøver ikke have alt på plads første gang. De fleste rammer to eller tre af punkterne i første øvelse og de resterende i næste. Det vigtige er at vide, hvad du kigger efter, så fejlene bliver noget, du selv opdager.

Når du kan se dem hos dig selv, kan du også se dem hos andre, og det gør dig til en bedre samarbejdspartner i kontrolrummet.