Sådan giver og følger du cues i studiet, trin for trin

Når nye kursister første gang står på studiegulvet, kigger de næsten altid mod kameraerne. Men det, der styrer en optagelse, er uret. Før du overhovedet tænker på cues, skal du vide, hvor lang udsendelsen er, hvor lange indslagene er, og hvor der er luft til at rette op. Rundownen er dit kort, og tidsangivelserne i den er de punkter, du navigerer efter.

Jeg beder altid kursisterne skrive to tider ud for hvert punkt: den planlagte varighed og den samlede tid, når punktet er slut. Den samlede tid er den, du kigger på under optagelsen, fordi den fortæller dig, om I ligger foran eller bagud. En afvigelse på ti sekunder er normal. En afvigelse på to minutter kræver en beslutning, og den beslutning skal tages tidligt, ikke i de sidste minutter.

• Skriv både varighed og samlet tid ud for hvert punkt
• Marker de punkter, der kan forkortes uden at skade programmet
• Hav et ur, som både du og værten kan se

En nedtælling skal kunne forstås af en vært, der har fuld fokus på sit manuskript. Derfor bruger vi korte, faste ord og samme rytme hver gang. Typisk tæller du højt ned fra fem eller ti, og de sidste sekunder giver du med fingrene, så lyden ikke forstyrrer mikrofonerne. Når fingrene er nede, er der ingen ord tilbage, kun et tydeligt pegefinger-cue mod værten.

Det vigtigste er, at alle på holdet kender aftalen på forhånd. Øv nedtællingen uden kamera først, med en stopur i hånden, til du rammer sekunderne uden at tænke over det. Mange kursister tæller for hurtigt, når de er nervøse. Et roligt, jævnt tempo gør, at værten kan trække vejret og starte præcist, og at teknikeren i kontrolrummet kan skifte billede på rette tid.

• Aftal nedtællingens længde og signaler før optagelsen
• Brug fingre til de sidste sekunder, ikke stemmen
• Øv tempoet med stopur, før du øver med kamera

Et cue er en besked om, hvad der sker nu, og hvem der skal handle. Til værten giver du typisk startcue, tidscue og afslutningscue. Til gæsten giver du som regel kun et roligt nik eller en håndbevægelse, fordi gæsten ikke skal føle sig dirigeret. Til kameraerne går beskeden gennem kontrolrummet, og her gælder det om at sige nummeret først og handlingen bagefter, så ingen når at gætte forkert.

Jeg lærer kursisterne at holde cues adskilt fra kommentarer. Hvis du i samme åndedrag siger, at kamera to skal tage gæsten, og at gæsten ser nervøs ud, mister holdet det, der var vigtigt. Giv cuet, vent på bekræftelsen, og tag kommentaren bagefter. Det lyder stift, men i praksis gør det studiet roligere for alle, også for dem, der står foran linsen.

• Sig kameranummer først, derefter handlingen
• Hold cues og kommentarer adskilt
• Vent på bekræftelse, før du går videre til næste punkt

Selv med god planlægning vil et interview løbe længere end ventet. Det er ikke en fejl, men et vilkår, og derfor skal du have en plan for at hente tiden hjem. De bedste redskaber er enkle: et signal til værten om at runde af, et indslag der kan springes over, eller en overgang der kan gøres kortere. Jo tidligere du handler, jo mindre mærkbar er justeringen for seeren.

Jeg anbefaler, at du i rundownen på forhånd markerer, hvilke punkter der er fleksible, og hvor meget tid hvert kan give. Så behøver du ikke opfinde løsninger midt i en optagelse. Det kræver, at du tør give et afrundingscue, mens samtalen stadig er god, og det er en vane, der kommer med øvelse. På kurset træner vi netop det i korte øvelsesprogrammer, hvor tiden med vilje er sat for stramt.

• Markér fleksible punkter og deres minimumstid i rundownen
• Giv afrundingscue tidligt, ikke i sidste øjeblik
• Øv med bevidst for stram tid for at vænne dig til presset

Cues virker kun, hvis alle forstår dem på samme måde. Derfor bruger vi tid på at aftale et lille, fast ordforråd, før kameraerne tændes: hvad betyder klar, hvad betyder stå by, og hvordan siger vi, at vi har et problem uden at afbryde optagelsen. Et fælles sprog fylder kun få minutter i en briefing, men sparer mange misforståelser, især når holdet består af folk, der ikke har arbejdet sammen før.

Husk også, at studiegulvet er et fysisk sted. Kabler, lys og bevægelser betyder, at nogle signaler skal gives med hænderne, fordi stemmen forstyrrer. Vi øver derfor både lydløse og talte signaler og lader kursisterne bytte roller, så de oplever, hvordan et cue føles fra værtens side. Den forståelse gør dig til en bedre studieleder, fordi du ved, hvad der faktisk kan opfattes midt i en optagelse.

• Aftal et fast ordforråd før hver optagelse
• Øv både lydløse og talte signaler
• Byt roller, så du prøver cues fra værtens side

Du behøver ikke et fuldt studie for at begynde. Tag en rundown på fem punkter med samlet længde på ti minutter, find en ven til at spille vært og et stopur til dig selv. Giv startcue, følg tiden, giv tidscue et minut før hvert punkts slutning, og afslut med et tydeligt afslutningscue. Skriv bagefter ned, hvor du var forsinket, og hvilke signaler værten ikke opfattede.

Gentag øvelsen tre gange og ændr én ting hver gang: tempo, signaler eller antal punkter. Du vil hurtigt mærke, hvilke dele der sidder, og hvilke der kræver mere træning. På kurset gør vi det samme, men i et rigtigt studie med flere kameraer og en instruktør, der giver feedback undervejs. Øvelsen derhjemme er en god forberedelse og viser dig, om du vil arbejde videre med timing.

• Brug en rundown på fem punkter og ti minutter
• Skift én variabel ved hver gentagelse
• Noter bagefter, hvor timingen skred